JA, DET ER ALTSÅ DET SKIZOFRENE VEJR I KAN TAKKE FOR DEN HER EFTERÅRSHAPSER ..
Regn, regn, regn, regn.
Nødder, svampe, kål og kakao ..
Alt det der smager af møgvejr .. og hygge.
Principielt er det forår, men marts har som altid eksistentiel krise.
Grå, deprid kedsommelighed.
Fancy fiskeæg, urter og østers må vente .. og det må vi også.
Så tag dig dog sammen!
Egocentriske, meteorologiske, kolde, klamme, marts.
Møgmarts ..
.. OG MØGMARTS SMAGER AF VALNØDDEBRØD OG KANDISEREDE CITRONER!
Valnøddebrød der smager sødt af honning og perfekt bittert af valnødder ..
Ja, en smule bitterhed skal til!
Kulinarisk såvel som meteorologisk.
.. og sure citroner som kandiseres søde og snaskede med krydderier og vanilje.
Inspireret af ARLA UNIKA ganiture til ost ..
Den er så god, så god!
Sød, syrlig, bitter citrus og aromatisk vanilje.
Vanilje, vanilje, wonderful vanilje!
Hvis I ikke har tid til at rejse til Madagaskar og plukke den, så er det okay at købe den ..
.. og det altså skovsneglen til 107,95,- der skal investeres i.
Brød, snask, ost .. og en dusk gylden skovsyre.
For syrlighed og fordi det pynter.
Så mens dusken pynter og drengene putter, skal jeg krydre røv.
Glædeligt møgvejr, glædelig marts!
VALNØDDEBRØD OG KANDISEREDE CITRONER
PORTION: 2 valnøddebrød og ca. ½ l. kandiserede citroner
INGREDIENSER · VALNØDDEBRØD:
3 dl. vand
3 dl. ginger ale
25 g. gær
25 g. honning
1 spsk. olie
2 tsk. salt
100 g. valnødder ..
650 g. almindeligt hvedemel
100 g. grahamsmel
OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
225/100°C · Almindelig
INSTRUKTIONER · VALNØDDEBRØD:
Kom vand og øl i en skål og rør gær i.
Kom honning, olie, salt og nødder i.
Kom så mel i og ælt til en dej.
Dejen æltes på røremaskine i 10 minutters tid ..
.. og hæver så i 1 ½ time.
Kom så dejen ud på et melet bord og del den i 2 som formes til brød.
Placer brødene på en bageplade med bagepapir og hæv i ½ time.
Brødene bages i 10 minutter ved 225°C hvor varmen nu reduceres til 100°C og brødene bages så i 15 minutter til.
INGREDIENSER · KANDISEREDE CITRONER:
6 økologiske citroner
600 g. rørsukker
6 dl. vand
Korn af 1 vaniljestang
3 stjerneanis
INSTRUKTIONER · KANDISEREDE CITRONER:
Skær enderne af citronerne.
Skær dem i kvarte og så i tynde skiver med skal.
Sorter alle kerner fra ..
Kog citronerne i vand i 10 minutters tid og kasser så vandet.
Dette tager noget af skallens bitterhed.
Kog nu citroner, sukker og krydderier i friskt vand ved medium varme, så det lige netop bobler, i 45 minutter.
Kom så de kandiserede citroner i et sprittet glas til det er tid til en ostemad!
Skriv et svar