Jeg er 29 år gammel og bor i super shady Husum med en ged jeg har importeret fra Norges fjelde, ved navn Ruben og vores sønner, Ask & Ari.
Jeg startede bloggen i 2017 som en dokumentation af livet ..
Jeg skriver af kærlighed til ord og fotograferer for at forevige minder ..
Deraf navnet, Memories of Emily Ann
Bloggen er dedikeret til poesien ved det ordinære.
Hvor er poesien i perfektion?
Livet er ikke perfekt ..
JEG ELSKER KAGE. OG BACON.
OG ROM.
Jeg elsker keramik og stearinlys, hygge, hygge og kaffe på en fancy café.
Jeg elsker livet som det er ..
Der er poesi i alting.
Livet er roderi, stress, sure børn og kedsomhed.
Det er også hjemmebagt brød, god tid, kærlige stemmer, velsmagende mad, perfekt lys og hyggeligt arbejde.
JEG HAR EN BACHELOR I PERFORMANCETEORI, SOM ER ET STUDIE I KUNST, KULTUR OG KOMMUNIKATION ..
Performance kan defineres som “levende kunst” og generelt for kunstneriske processer og performativ æstetik er stemningsskabende visualisering.
Jeg droppede studiet i en periode for at blive kok ..
At være kok er crazy!
Fuck, altså ..
Nå, i mit akademiske, kedsommelige liv blev jeg forelsket i fænomenologi.
Fænomenologi fokuserer på sanseoplevelsen og hvad den skaber af følelser og det er den filosofi jeg arbejder med ..
At jeg er komfortabel med kamerateknik og fotoredigering kan jeg takke tid, tid, diverse styling- og fotokurser, kaffe og tid for ..
MAD SKAL SMAGES ..
Og jeg blogger som jeg laver mad.
En opskrift er lige så intuitivt formuleret som den er realiseret.
Der er altid ingredienser og instruktioner til orientering, men skidt og kanel er ikke doseret til perfektion.
Jeg ville elske at have en kælegris, men hvis ikke der er chokolade i opskrifterne, er der bacon i ..
Så ..
Jeg kompenserer for hykleri med etik og spiser naturlige ting og sager der er i sæson og prioriterer glade grise, frie fugle og frugt der ikke smager af pesticider.
HAR MAN INTERESSE FOR MAD, HAR MAN INTERESSE FOR MENNESKER ..
Mad har en kulturel og kunstnerisk relevans.
For mad er et menneskeligt, eksistentielt kriterium.
Man spiser for at leve.
Og lever for at spise ..
Menneskeheden har bygget imperier på korn og kakao. Mad er vitaminer og mineraler. Kærlighed og kalorier.
Mad er en livsstil. Fra konditori til charcuteri. Mormormad og molekylær gastronomi.
Alle madens processer er interessante ..
Jeg er glad for professionelle teknikker og spontanitet, dufte og smage, tempoet i restauranten og hyggen i hjemmet.
Det rustikke og det raffinerede. Jeg er glad for mad. Glad for mennesker. Glad for livet.
SÅ NÅR JEG IKKE ER VED KOMFURET, KAMERAET ELLER COMPUTEREN PRØVER JEG, AT VÆRE TIL STEDE ..
At være til stede, hvad enten det er ved at krydre røv i sofaen eller tjuhej på tur.
Jeg vil leve livet og mindes det.
Etisk, æstetisk og appetitligt ..
Så bloggen er en virtuel verden af appetit, kærlighed, kedsomhed, sure børn, søde ord, rejser, hjemlig hygge, stille stunder og kaffeslabberas.
Livet.
Jeg er æstetisk minimalist og livlig maximalist.
Livet er ikke et kompromis.
Det er en kliché .. Og det leves nu. Lige nu.
MAN SKAL SPISE KAGE PÅ MANDAGE ..
Jeg vil leve intentionelt med kærlighed til trivialiteter.
Jeg vil elske smagen af kaffe kl. lort, bitterhed der bliver til erfaring og alt det der definerer livet.
Naivt, ja. Men jeg er også bare et menneske.
Til tider er det skønne grimt. Til tider er det grimme skønt.
Sådan er livet.
Og det er som sådan perfekt.
