Jeg startede bloggen i 2017 for at forevige minder ..
Deraf navnet, Memories of Emily Ann
Jeg lever og arbejder nu som fotograf og historiefortæller.
Minder skabes når livet leves ..
.. OG LIVET ER IKKE PERFEKT.
Livet er roderi, stress, sure børn, savn og kedsomhed.
God tid, kærlige stemmer, hjemmebagt brød, perfekt lys og nærvær.
.. og poesien ved det ordinære, med konfetti og røgkanoner.
Jeg elsker mit kunstneriske spejlrefleks + mit autentiske engangskamera .. og ligesom kameraet har livet kontraster.
Livets kontraster deler jeg med jer.
Livet i evig forandring og minder der varer evigt.
MAD SKAL SMAGES..
.. og jeg blogger som jeg laver mad.
Der er altid ingredienser og instruktioner til orientering, men skidt og kanel er ikke doseret til perfektion.
Jeg prioriterer årstidens goder, glade grise, frie fugle og frugt der ikke smager af pesticider.
.. og spiser kage og drikker sjusser til hver en tid.
ELSKER MAN MAD, ELSKER MAN MENNESKER ..
Mad er et menneskeligt, eksistentielt kriterium.
Vi spiser for at leve .. og lever for at spise!
Mad er natur og kultur.
Menneskeheden har bygget imperier på korn og kakao.
Mad er vitaminer og minder. Kærlighed og kalorier.
Mad er liv ..
Fra konditori til charcuteri. Mormormad og molekylær gastronomi.
Jeg elsker professionelle teknikker og spontanitet, dufte og smage, tempoet i restauranten og hyggen i hjemmet.
Det rustikke og det raffinerede. Jeg elsker mad. Mennesker. Livet.
Livet som det er ..
SÅ NÅR JEG IKKE ER VED KOMFURET, KAMERAET ELLER COMPUTEREN PRØVER JEG, AT VÆRE HER ..
.. hvor end det er.
Jeg vil leve livet og mindes det.
Jeg er æstetisk minimalist og livlig maximalist.
Livet er ikke et kompromis.
Det er en kliché .. og det leves nu. Lige nu.
SÅ MAN SKAL SPISE KAGE PÅ MANDAGE ..
Jeg vil leve intentionelt og elske trivialiteter.
Jeg vil elske smagen af kaffe kl. lort, være taknemmelig for bitterhed der bliver til erfaring og acceptere hvad jeg ikke kan kontrollere.
Naivt, men jeg er også bare et menneske.
SÅDAN ER LIVET ..
.. OG DET ER SOM SÅDAN PERFEKT.