Jeg elsker, elsker, elsker suppe!
Kærligheden til slubremad har jeg fra min far.
Suppe er altid appetitligt og hvis man fokuserer på hvad der er friskt for tiden, keder man sig aldrig!
“Møgvejr er Mouvejr”, men det er altså ikke en fabriksfabrikeret frysefætter af en tomatsuppe ..
Den er hjemmelavet og det kan altså smages!
Tomatsuppe smagt til med chili og krydderurter med frisk creme fraiche til ..
.. og hvis du har en bondegård, så invester lige i en god balsamico.
TOMATSUPPE MED CHILI OG FRISKE URTER
PORTION: Suppe til 4-6 personer
INGREDIENSER:
2 kg. friske valgfrie tomater
2 rødløg
½ hvidløg
Frisk chili
Balsamico ..
ca. 1 l. vand eller bouillon
Valgfrie urter
Olivenolie
Salt og peber
OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
225°C · Grill
INSTRUKTIONER:
Soigner rødløg, hvidløg, chili og tomater og kom alt på en bageplade med bagepapir.
Alt vendes i olivenolie og balsamico, krydres med salt og peber og grilles i 15 minutters tid ..
I skal ikke blive sure, hvis det griller grimt ..
Det intensiverer den friske tomatsmag og det er godt, specielt hvis det nu ikke er sæson og tomaterne smager lidt af kedsomhed.
Så nu hvor alt er godt grillet, skal det i en gryde med vand eller bouillon.
Start med ½ l.
Suppen koges i 10 minutters tid og blendes med urterne.
Suppler evt. med vand/bouillon og blend til konsistensen er perfekt.
Smag til og server med cremefraiche og friske krydderurter ..
.. og måske et hjemmebagt brød?
Hvis suppen skal perfektioneres, stå skal der æg i ..
Pocheret!
.. og den perfekte pochering er altså med friske æg.
Så godt som direkte fra hønserøven.
Jeg er pjattet med det!
Skeptisk?
Pjat med dig ..
Lav suppe til du skammer dig og frys det i portioner.
Så er der altid en portion en møgvejrsdag hvor du kommer hjem kl. kvart i kvalme og ikke har tid eller tålmod til madlavning.
Skriv et svar