Nu hvor studietiden med kunst, kultur og kommunikationsroderi er slut, kan jeg leve livet med tid til dovenskab og vente på, at svesken kommer til verden ..
Det er dog ikke svesker, men jordbær det er tid til nu ..
Karamelliserede jordbær med balsamico og frisk basilikum.
Jeg lever af det det for tiden ..
Simpelthen en fornøjelse for sanserne. Duften og smagen ..
Altså, det er jordbærrets sjæl man spiser.
Smag det, smag det ..
Så nu har I vel et brød klar?
Fuck at det er gammelt og kedeligt .. Så er det nemlig perfekt!
Nybagt brød er altid hyggeligt, men det kan lige så godt være gammelt for det skal alligevel toastes.
Så er brødet nemlig sprødt, nu hvor det snask der skal på er blødt ..
Så har I et kedeligt brød, er det altså nu at I skal toaste det til live og med ost, urter og balsamico smage jordbær på ny, karamelliserede, intensiverede, perfektionerede ..
TOAST MED KARAMELLISEREDE JORDBÆR OG BALSAMICO
INGREDIENSER:
500 g. jordbær
50 g. rørsukker
Friskost
Frisk basilikum
Balsamico ..
OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
175°C · Almindelig
INSTRUKTIONER:
Soigner og halver jordbærrene, placer dem på en bageplade og drys sukker på.
Bag jordbærrene i 25 minutters tid til de karamelliserer ..
Toast brødet og smør det med friskost og kom så jordbær på ..
Drys frisk basilikum på og server straks med en sjat balsamico.
Skriv et svar