SOLTØRREDE TOMATER MED ROSMARIN OG SORT PEBER

I ovnen, altså. 
Jeg er ikke emigreret til en eksotisk destination hvor man kysses af solen.
At tørre tomater i det danske pisvejr ville jo tage evigheder.
Man er vel realist ..
.. men smagen af sol kan man så heldigvis imitere med moderne teknologi.
Ovnen. 
Så altså, ovntørrede tomater ..
.. og nu er der nok en vis skepsis. 
Logisk. 
Soltørrede tomater som i realiteten er tørret af netop solen, har alle velassorterede butikker da, men hjemligheden kan altså smages ..
.. og hvis man nu abstraherer fra ovnen, så kan solens autenticitet også smages. 
Det kan den altså.  
Men har du ikke har 100 år, så fis en tur i butikken. 
Det her er ikke et spontanitetsprojekt. 
Soltørrede tomater i ovnen er ikke optimalt for den desperate tomatappetit. 
Så er det Heinz I skal hilse på. 

.. men tid resulterer i velsmag. Som altid. 
Konsistensen er som perfekt soltørrede tomater og tomatsmagen er sødt intensiveret. 
Jeg er ikke ekspert i den kemiske proces der resulterer i velsmag, men det er som om, at det naturlige sukker i tomaterne karamelliserer, så de simpelthen smager af slik. 

Nå, baseret på smagen kan jeg konstatere, at konservering er kærlighed.
Ligesom hvidløgsconfit ..
.. og der er altid en portion tørrede tomater at lokalisere på matriklen.
Altid, et sted. 

Jeg er tosset med smagen af simplicitet. 
Kombinationen af ingredienser og metoder resulterer jo i en vis smagskompleksitet som da ikke skal bagatelliseres, men principielt elsker jeg bare hvordan eksempelvis en skide tomat tilsmagt hjemlig kærlighed kan perfektionere enhver kulinarisk kedsommelighed. 
Altså, det er jo ikke bøvlet at lave, vel?
Pasta, pesto, parmesan, tomater, sort peber. Slut, prut. 
Som en vis kliché dikterer, er man hvad man spiser ..
En tomat, klistret af kærlighed .. og jeg elsker at spise og leve sådan!