Jeg hilser på med hvidløgsånde og friturefedt i parykken.
Løg.
Ikke sure ..
Søde og karamelliserede.
Confitering skaber kompleksitet.
Og den typiske hvidløgssmag er ikke så vild, at folk bliver kedelige at kysse på.
Hvad der i gammel tid motiveres af praktikaliteter, resulterer til tider i velsmag, som det er realiteten ved confitering.
Confitering er en gammel, fransk konserveringsmetode, typisk til fugle.
I moderne tid, motiveres et sådan fedtet projekt af smagen. Og confitering er definitionen af velsmag.
Den metodiske simplicitet og dog så geniale smagskompleksitet gør at den evige kærlighed til Frankrig er etableret. Mercí, confit!
Nu er det så ikke fedtede fugle, men altså hvidløg det er tid til.
Og confiterede hvidløg er et gammelt blogprojekt, der har ventet på min krydrede røv i 100 år ..
Hvidløgsconfit, en diktatorisk ingrediens i mit personlige kulinariske regime og altid klar til at perfektionere hvad end det er pizza, pasta, bruchetta, kedeligt brød og tilsmagning generelt ..
Og olien som jo er et appetitligt ekstra produkt at confiteringen kan man lave verdens vildeste mayo af! ..
Et glas proppet med guf ..
CONFITEREDE HVIDLØG
PORTION: 1 glas ..
INGREDIENSER:
2 hvidløg – ikke 2 fed – 2 hvidløg ..
Smagsneutral olie
INSTRUKTIONER:
Olien varierer altså med portionen og hvor stor en gryde man koger i.
Jeg laver altid gigantiske portioner og fordeler i glas, men start lige med 2 hvidløg ..
Skræl og befri alle fed for rødder.
Kom dem i en lille gryde og hæld olie i til hvidløgene er tildækket.
Husk nu, at skidtet ikke skal have farve.
Når man nu har fedtet med 117 fed hvidløg, er turen til skraldebørgen altså bitter. Og den kan smages ..
Kog ved minimum varme i 30 minutters tid.
Olien skal blot lige akkurat boble, da det jo ikke er en decideret fritering.
Vær nu observant på det!
Afkøl i gryden og kom på køl i steril emballage.
Confit er et fancy, fransk ord for konservering i fedt, hvorfor skidtet kan klare sig i ugevis på køl.
Det er en teori jeg ikke har personlig erfaring med ..
Jeg guffer det til alt!
Kan de fryses efter confitteringen?
Jens
Hej Jens,
Jeps, det kan de.
Altså, det er så effektiv en konserveringsmetode, så jeg ville nu ikke gøre det…
Confit kan nemlig klare sig i ugevis på køl hvis olien dækker.
Men ja, de kan principielt godt fryses!