MEMORIES OF EMILY ANN

GRANOLA MED MANDELSMØR, KOKOS OG CHOKOLADE

Blåbær granola
GRANOLA ..

En tjep, appetitlig start på møgvejrsdovendagen.

Dette er faktisk en ny, gammel granola, for jeg fotograferer alt på ny for tiden og så er det da logisk nok at smage på skidtet (for 117 gang ..) så dette er simpelthen en perfektioneret granola.

Apropos, så er det kreative roderi fra mad til foto jo total fornyet og det er så motiverende nu hvor jeg ikke er ked af resultatet.
Jeg er glad for madminderne jeg skaber og teorien jeg praktiserer.
Nu har jeg en fornemmelse af forbedring og at blive bedre og bedre til det man vil være bedst til, er fårking naijs!

Og hvis man nu har alverdens ting at rode med, er det altså praktisk med tjep appetitlighed!
Mums, mums morgenmad ..
Klar til servering på 2 sekunder, når man altså lige har brugt 100 år på at lave det ..

GRANOLA MED MANDELSMØR, KOKOS OG CHOKOLADE
INGREDIENSER · GRANOLA:

150 g. valgfrie gryn
100 g. mandler ..
25 g. chiafrø
½ tsk. salt
50 g. mandelsmør
25 g. kokosolie
50 g. kokossirup
50 g. kokosflager
50 g. valgfri chokolade

INGREDIENSER · MANDELSMØR:

150 g. mandler fri for skal
Evt. mandelolie

OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:

175°C · Almindelig

INSTRUKTIONER:

Ligesom nøddesmør generelt, er mandelsmør også simpelthen bare mandler.
Mandelolie kan hjælpe på konsistensen men faktisk er det bare god tid og en kompetent, elektrisk hjælper der skal til.
Ekstra mandelsmør kan bruges som man almindeligvis bruger nøddesmør ..

Mandelsmør, kokosolie og -sirup varmes i 5 minutters tid ved medium varme og blandes med gryn, nødder, chia og salt.

Bag granolaen på en bageplade med bagepapir i 12-15 minutters tid ..

Suppler med kokos og chokolade når granolaen har rumtemperatur og server den med eksempelvis yoghurt natural og friske blåbær.
Jeg guffer lige en portion til ..

Blåbær granola

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk