Der er noget magisk ved te ..
At trække vejret til den søde duft af frugter, blomster, krydderier .. og ro.
Ro.
Magi ..
Jeg kan drikke chai sommer og vinter.
Et glas chai med en klat vaniljeis på en sommerdag, som en slags krydret, indisk affogato ..
En kop (uden hank!) og måske en sjat rom, så man kan varme hænder og sjæl på en vinterdag ..
Kan I smage det?
Lav en portion hjemmelavet chaisirup!
Det smager bedre end det pulver proppet med skidt og kanel, man køber hist og pist ..
.. og så er det praktisk.
Med chaisirup skal man ikke bruge 100 år på te og krydderier når man skal have en kop chai.
Det er bare en sjat i en kop, sådan.
Dejlig dovent!
.. og så er det jo sådan, at livet også leves, når man ikke laver chai ..
For tiden prøver jeg at abstrahere fra sociale medier, blog og fotografering.
Hvis ikke jeg nu og da tager en pause fra det konstante fokus på hvordan sociale medier administreres, bloggen optimeres og fotos fornyes, bliver jeg tosset.
Man er bare et menneske ..
Et menneske hvis liv og eksistens altså ikke defineres af hvad der blogges.
Perfektion er populært, men det er ikke alt livets kærlighed og kedsomhed der dokumenteres.
Hvilket der da er skidt og kanel ved.
Ligesom chai ..
Det ville stresse livet af mig, hvis alting altid skulle dokumenteres på sociale medier.
Sådan er det!
Livet leves også når det ikke dokumenteres på sociale medier.
Nå ..
Det er snart jul og jeg har alverdens appetitlige ambitioner!
Ambitioner til 117 års jul, men husk nu, at julen ikke skal være en stressende tid.
Stress smager ikke godt.
Glem ikke, at man altid kan købe en pakke pebernødder i Netto!
Pebernødder og chai, så er der julestemning ..
Glædelig december!
CHAISIRUP
PORTION: ca. 2 ½ dl.
INGREDIENSER:
½ l. vand
15 g. sort te som eksempelvis Assam Kondoli ..
2 kanelstænger
20 g. tørret ingefær
25 grønne kardemommekapsler
15 nelliker
10 stjerneanis
15 sorte peberkorn
150 g. kokossukker
50 g. kokossirup
50 g. glukosesirup
Korn fra 1 frisk vaniljestang inkl. stang
INSTRUKTIONER:
Bryg en sort te ..
Mens der brygges, varmes krydderierne i en kasserolle i 5 minutters tid for at befri krydderiernes aroma.
Snart dufter dit hjem af indisk harem ..
Ja, sådan et har jeg frekventeret.
Nu suppleres krydderierne med sort te, sukker, sirup og vanilje og din chai koges i 15 minutters tid, til vandet er reduceret og har sirupskonsistens.
Lige en orienterende note om sukker ..
Kokossukker- og sirup smager en smule af karamel, hvilket er perfekt til min personlige chai og så er det en sundere sukkertype ..
Rørsukker såvel som almindeligt roesukker smager bare af sødt sukker, så det kan også bruges!
En sjat glukosesirup er en god idé, da kombinationen af sukkertyper stopper krystalliseringen af skidtet, men det er altså ikke kritisk hvis du ikke har det ..
Så bruger du bare det sukker du nu har!
Kom sirup inkl. krydderier på steriliseret, hermetisk emballage.
Så kan slubre af den fra nu af til påske!
I teorien ..
Når du har lyst til en krydret chai, smager du en portion varm mælk til med ca. 2 spsk. sirup.
Du kan også komme en sjat på en portion vaniljeyoghurt med friske appelsiner ..
.. Du kan også lave en kage!
Skriv et svar