Urtebrød, urtebrød, urtebrød ..
Tidens trend på sociale medier som et pynteligt brød proppet med urter og blomster man lige har plukket på en hyggetur i haven.
Jeg er også trendy, så jeg har proppet et honning- og havrebrød med blomsterkarse.
Det som er wonderful ved at bruge blomsterkarse er, at blomsterne og bladene bliver sprøde som chips med en krydret smag af peber som passer perfekt til honning, hyld og urter.
Brug hvad du har af spiselige sager og smag på det ..
.. og man skal altså proppe brødet med urter, for skidtet dehydrerer og reducerer ligesom i ovnen.
Så prop det brød ..
Smør ..
Jeg har hyld i haven og har lavet en sirup af blomsterne.
Man kan også bruge friske hyldeblomster ..
Det er poetisk, det pynter .. og det er pisseirriterende.
Med hyldeblomstsirup har man sødme og smag af hyld og er fri for konsistensen af blomsterflor i smørklatten.
Hvis man er til den slags perversiteter, så plukker man bare en dusk og propper i.
Smør smagt til med duftende hyldeblomster og frisk citrontimian er altså smagen af sommer!
Smør på brødet, kaffe, god tid.
.. Hygge, hygge, hygge!
Hvis man lever sådan et liv ..
Jeg har børn.
Jeg guffer brød og smør mens jeg lige snupper en lorterøv og danser en dans, giver en skideballe og kysser et fjæs, lokaliserer en dino og plukker en blomst ..
.. og det er så møglummert for tiden, jeg orker ikke det lort ..
Lutter svedige numser.
Så når drengene putter og temperaturen er droppet til menneskeligt tolerabelt, smutter jeg i haven med en kop kaffe, en skive brød med sommersmag, forfriskende brise og stilhed.
Koldt smør og frisktbagt, varmt brød ..
Honning, havre, blomster og urter.
Smagen af sommer ..
.. Psykisk stabilitet.
Perfekt poesi til den hektiske hygge.
Nå, jeg smutter ..
Nogen har tisset på gulvet.
URTEBRØD MED HYLDESMØR
PORTION: 1 brød og 1 portion smør
INGREDIENSER · BRØD:
25 g. frisk gær
4 dl. vand
½ dl. olivenolie
¼ dl. honning
5 g. salt
150 g. havregryn
450 g. hvedemel
INGREDIENSER · SMØR:
100 g. saltet smør ..
1 spsk. hyldeblomstsirup
Frisk citrontimian
OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
225°C · Almindelig
INSTRUKTIONER · BRØD:
Den friske gær blandes med vand i en skål.
Rør så olie, honning og salt i vandet.
Tilsæt gryn og mel mens dejen æltes.
Dejen æltes optimalt i 5-10 minutters tid ved medium tempo på en røremaskine ..
Dejen skal nu hæve 1 times tid ved rumtemperatur ..
Kom så dejen i en form på ca. 25 x 25 cm. med bagepapir.
Dejen skal nu hæve i 30 minutter til.
Placer så urterne på brødet, som lige kysses med ekstra olivenolie og bages i 25 minutters tid ..
INSTRUKTIONER · SMØR
Har man en minihakker, så hakker, hakker, hakker man smør, sirup, urter og salt.
Har man ikke sådan en smart maskine, så venter man til smørret har rumtemperatur og rører så ingredienserne sammen og smager til ..
Skriv et svar