Smagen af sommer ..
Det er festligt når vi er i Norge ..
Vi har ikke en hytte idyllisk isoleret i naturen ..
Vi har en familie på fucking 300-400 fjeldaber.
Perfekt, hvis man er en festabe.
Det er jeg ikke ..
Nå, nu hvor Danmark atter er Costa del Kedsomhed og lortevejr, kunne man godt have snuppet endnu en strandtur med krabbefiskeri, måger og fjeld i horisonten, sand og solcreme i fjæset og chokoboller ..
Blomster, barnenumser og søde, solkyssede bær i regnvejr ..
Og rejer.
Rejer, rejer, rejer.
At pille rejer er definitionen af hygge i Norge.
Rejer med mayo, citron og peber, brød og smør ..
Men appetitten skal ikke være desperat til sådan et show.
Det tager tid at pille rejer ..
Så hvis man nu effektiviserer processen og serverer rejerne som en salat, lige til at klatte på brødet?
Så kunne man droppe desperationen og den kollektive rejelugt af folks pillefingre ..
Et elsket sommerminde fra ferien er turene i naturen med drengene.
Vilde hindbær lige til at plukke ..
At se Ask & Ari i flokken af fætre og kusiner, leve livet ..
Plukke bær og proppe sig.
For drengene har bærappetit og rutinerede plukkefingre.
Hyggeligt, så fucking hyggeligt!
Den hygge ville jeg have med hjem ..
Det minde skal blive til mad ..
Og sådan er det altså, at I nu skal smage på en rejesalat med mayo, honning, friske purløg, hindbær, citron, salt og peber.
Frosne hindbær fordi de har en tekstur der er god til rejerne og så forbliver salaten kold som en salat på en varm sommerdag skal være.
Smagen er mild ..
Citrussyrlig, frisk og sød.
Så mild, så mild, at man bare kan droppe desperationen og hygge sig ..
REJESALAT MED HINDBÆR
PORTION: 3-4 serveringer
INGREDIENSER:
· 1 kg. rejer er ca. 350 g. pillede rejer
· 75 g. mayonnaise
· 1 klat honning
· Friske, finthakkede purløg
· 100 g. frosne hindbær
· Citron, salt, og peber til smag ..
INSTRUKTIONER:
Nå, pille, pille, pille rejer ..
Bland så rejerne med mayonnaise, honning, purløg og frosne hindbær.
Smag til med et dryp citron, et drys salt og peber, peber, peber ..
Kom godt med smør på brødet og server straks!
Skriv et svar