MEMORIES OF EMILY ANN

GRØN TOMATMARMELADE MED FRISKE URTER

Grøn tomatmarmelade
MAN TAGER PÅ REKREATION TIL SOCIALT ISOLEREDE STEDER I VERDEN HVOR LORTEINTERNET RESULTERER I GOD, GOOOOOD TID ..

Kaffe, gåtur i norsk natur med fjord og fjeld og fotografering af får, familiehygge og nye venskaber, vildt på grillen, øl og snak i sommernatten når børnene putter ..

.. og kommer hjem til møgvejr og grønne tomater.
Grønne tomater, sure skiderikker, men karamelliseret og tilsmagt vanilje og krydderurter er sommerens grønne sag altså ikke så dum at konservere til vinteren brune mad. 
Gøn tomatmarmelade med friske urter.
En simpel proces der resulterer i perfektioneret smagskompleksitet. 
Karamelliseret sødme, salt, tomaternes syrlighed, krydderier og urternes aromatiske bitterhed. 
Konservering er kærlighed!

Grøn tomatmarmelade
Grøn tomatmarmelade
.. OG KONSERVERET KÆRLIGHED ER GOD TIL OST!

Marmeladen er en hjemmelavet variant af Arla Unika produktet, GRØNNE TOMATER som er en garniture til ost.
Prøv lige NORDLYS på en kiks med en klat marmelade ..
Halleluja!

Nordlys er smukt.
Poetisk ..
.. men det lugter.
I osteform ser man ikke lyset for lugten af prut ..
Genial PR kampagne! Beklager, Arla.
Det er måske en alment kendt realitet, at ost der lugter grimt, smager godt?
Kulinarisk paradoks.

Lugten af prut er ikke just appetitlig ..
.. men altså, elsker man mad, smager man på alt, hvorfor man i visse situationer ignorerer lugten.
Man ignorerer lugten og smager poesien.
Ser lyset.
Nordlys med grøn garniture.

Grøn tomatmarmelade
GRØN TOMATMARMELADE MED FRISKE URTER 
PORTION: ca. 4. dl. 
INGREDIENSER: 

1 kg. grønne tomater
750 g. sukker
2 dl. æblemost
I stang vanilje
1 tsk. peberblanding
Frisk rosmarin
Frisk timian
Frisk estragon
En sjat æbleeddike ..

INSTRUKTIONER:

Tomater soigneres og halveres.

Kom tomater, sukker og vand i en gryde ved god varme, så vandet og tomaternes væske reducerer og sukkeret karamelliserer.

Når væsken er reduceret en smule, justeres varmen til simren.

Halver vaniljestangen og kom den i gryden med peber og en dusk frisk rosmarin, timian og estragon.

Nu simrer marmeladen til konsistensen er perfekt!
Det tager godt og vel 1 time .. eller 2.
Sådan er det altså.
Principielt skal væsken bare reduceres, til tomaterne har marmeladekonsistens, men det tager tid ..

Smag til med en sjat æbleeddike!
Der skal en vis syrlighed til sødmen.

Grøn tomatmarmelade

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk