Er man tosset med kombinationen af kokos og chokolade, er denne kage definitionen af kærlighed ..
Det er en wonderful amerikansk brownie tilsmagt tropisk kokos, inspireret af anne au chocolat.
Hurra, hurra for choko Anne!
Jeg roder jo med eksamenskedsommeligheder for tiden, i goooood tid, da jeg ikke vil risikere ikke at have tid til svesken, når han snart kommer til verden ..
Jeg glæder mig som et lille barn til at få et lille barn og det bliver en travl tid .. Alverdens livsprojekter ..
Så jeg er altså ikke ked af, at studietiden snart er slut.
Good bye, Ruth!
Når jeg altså har afsluttet eksaminerne ..
Vi er inviteret til hygge hos naboen med hyldebærrene (.. mor og far) og mon ikke man bliver populær, hvis man nu er så sød at invitere den her snaskede chokoguffer af en kokoskage med til dessert?
Kage, kage kage!
“BOUNTY” BROWNIE
PORTION: Kage til 15 personer
INGREDIENSER:
200 g. smør
200 g. mørk kvalitetschokolade
125 g. hvedemel
3 æg
265 g. sukker
½ tsk. salt
130 g. kokosmel
200 g. kondenseret mælk
OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
180°C · Varmluft
INSTRUKTIONER:
Kokos og kondenseret mælk røres til “Bounty” dej og trilles til 15 klistrede kugler.
Giv så lige kuglerne et kærligt tryk ..
Smør smeltes og blandes med chokolade som nu også smelter.
Pisk æg og sukker og rør så smørblandingen i.
Sigt så mel i og rør .. Husk salt.
Hæld nu browniedejen i en kageform med bagepapir.
Placer kokoskuglerne i dejen og bag kagen i ca. 25-30 minutter.
Kagen er altså ikke ked af en nats tid på køl.
Hvis du ikke kan vente, fungerer minimum 4 timer til servering også ..
Ja, det er kedsommeligt at vente, men ventetiden perfektionerer konsistensen, så hav dog en smule selvkontrol, menneske ..
Haps, haps, haps!
Skriv et svar