Emily Ann · 3
Der har været pause på bloggen i en periode, men ligesom jeg ved nytårstid i 2017 chikanerede med kedelig livfilosofi, er det nu igen tid til det årlige sentimentalitetstosseri.
2017 var året hvor fjeldgeden og jeg startede husbyggeriet, som har været et decideret shitshow men nu bliver en realitet.
Forventningens glæde ved at skulle etablere et hjem og et liv med estimeret start i det nye år er den fornyede optimisme vi lever af for tiden.
Pessimisme og pissesurhed har været normen i en periode.
Jeg glæder mig personligt til at kunne dokumentere processen i ord og fotos og invitere hjem til familien fjeldged med kid.

Apropos kid var 2017 jo året hvor elskelige Ask kom til verden.
Navnet Ask er ikke motiveret af en entusiasme for træsorter, men en nordisk mytologisk historie.
Ikke at vi er mjødalkoholikere og takker Thor for tidens møgvejr.
Bare til orientering.
Men altså, den glædelige nyhed er, at familien skal have et nyt kid!
Er det en pige, er navnet Embla.
Igen er det ikke træsorten…
Det bliver snart prætentiøst at pointere. Vi elsker naturen, men er dog ikke botanikentusiaster.
Er det en dreng…
Ja. Altså, jeg har jo det perfekte navn.
Far er ikke entusiastisk.
Nå.
Jeg elsker livet som gravid, jeg elsker livet som mor og jeg glæder mig til at opleve det på ny.

Med fokus på bloggen er der også nyheder.
Ligesom jeg i starten af 2017 lancerede bloggen på ny og investerede i et kamera, er det også på tide at investere tid og teknik i bloggen.
Nyt design, nye funktioner.
Jeg har erfaret, at det er en proces.
Bloggen er et kreativt projekt, hvorfor det principielt aldrig bliver perfekt. Aldrig kedeligt.
Den er i konstant fornyelse.
Hurra for det!

Apropos hurra har bloggen årsdag d. 27. januar.
1 år gammelt er den virtuelle baby som forhåbentlig lever til 100… Gratulerer!
Men hvorfor nu en fornyet blog?
Altså, intentionen er jo, at etablere mig som fotograf og blogger.
Bloggen er et seriøst projekt og businessrelaterede kedsommeligheder som sociale medier og digital marketing skal prioriteres.
Er du ekspert, forventer jeg en virtuel brevdue…
Jeg vil fokusere på hvordan kærlighed til kreativitet kan blive til en profitabel profession.
Man må konstant være observant på hvordan et projekt kan optimeres.
Motiveret af det princip har jeg taget nye initiativer for bloggen.

I relation til dette har jeg accepteret, at jeg ikke kan være skide god til alt.
Jeg er dum til den tekniske blogadministration, så design og funktionsoptimering skal jeg have professionel assistance til, hvis tiden skal spenderes på at perfektionere blogmateriale.
Undskyld, konceptet perfektion er en dum ged der lige skal barberes…
Perfektionisten skal konfronteres.
Perfektion kan ikke defineres, for det eksisterer ikke.
Jeg kan af personlig erfaring konstatere, at den principelle, kontrollerede perfektion er kedelig. Umenneskelig kedelig.
Det uperfekte er menneskeligt.
Hvis perfektion kan defineres, så er det ved at leve og eksistere nu. Nu.

Ged barberet. Nå.

Bloggen er etableret med en interesse for mad. Jeg vil altid være madglad og bloggen vil altid have virtuel velsmag, men jeg vil have, at bloggen skal fungere som en realistisk dokumentation på livet. Livet som for mig er kærlighed, familie, at etablere et hjem, bolig styling, kunst og design, rejser og kultur. Alt det som er integreret i livet skal integreres i bloggen. Generelt så er bloggens orientering nok hvad man kan definere som det simple liv. Abstraktion fra alt og alle der komplicerer livet. Simplicitet er i definitionen af livets prioriteter, disponering af tid og at takke nej til det der distraherer. Hvem og hvad det så end er. Det er også at smage på malurten og erfare af den.

Livet skal ikke kompromitteres. Jeg er ikke interesseret i et liv dikteret af prætentiøse principper.
Hvis det ikke interesserer mig, distraherer det mig.
Simplicitet er også minimalisme. Ikke æstetisk men livstilsrelateret.
Dumheder og bagateller, er så bittert at spendere tid på. Tid ikke kan kontrolleres. Det man kan kontrollere er hvad man spenderer den på.
Bloggen vil være motiveret af livets prioriteter som jeg personligt definerer dem.
Skidt og kanel. Jeg kan ikke garantere, at I altid vil kunne relatere til det.

Så velkommen til alle nye.

Og til alle gamle venner i min virtuelle verden, tak for kærligheden og glædelig 2018!

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk