1 år har man ventet på dette. 1 år, 2 måneder og 17 dage.
Dette projekt startede med naiv optimisme.
Optimisme der med konfrontationen af situationens realitet blev til deprimerende pessimisme.
Det er slut nu.
Huset er bygget. Tekst på en computer. Virtuel verbalisering af en realitet.
Huset er bygget.
En problematisk byggeperiode på 1 år kan bagatelliseres når man har glæde af resultatet i 70.
Hvis man er et skide tolerant menneske.
Det har været et år med pis, problemer, idioti og ventetid.
Fotografiet er en humoristisk reference til ordsproget “at sluge en kamel…”
Humor. Kompensation for depression.
Sorry. Det er ikke et logisk, appetitligt emne for en madblog, men det er realiteten.
Og realiteten har kedelige konsekvenser til tider.
For blog, baby og livet generelt.
Kreativitet, kærlighed og kaffemaskine i papkasser med alt muligt gammelt lort.
Gammelt lort pakkes ind, nyt liv pakkes ud.
Det har været et bittersødt år.
Pisselorte byggeprojekt.
Baby. Perfekte, elskelige baby.
Af personlig erfaring kan jeg konstatere, at sådan et projekt ikke er menneskeligt.
Man bliver bitter og reagerer ikke rationelt…
Så skal man huske, at elske hinanden.
Og at problemer til tider er privilegier.
Jeg har et hus at pisse af i.
Så tak for kamelerne.
Jeg elsker og hader det dumme dyr.
En charmerende konstatering af en kedsommelig realitet. Perfektion tager tid og tolerance.
Et hus er nu klar til at blive et hjem.
Jeg kan smage kamelerne…
Skriv et svar