DELEURAN :
Denne kop minder mig om kaffe ..
.. og kærligheden, tiden og tilstedetværet i den stund kaffen drikkes.
Når man i vintermørket på hjemmestrikkede sokkefusser lister ud og laver en kop.
Den kop der lige er tid til, som drikkes i stilhed, mens familien sover ..
Kaffe, kandis og en sjat havremælk.
Man mærker varmen i hænderne, tager en slurk og hører en blid barnestemme hviske ..
.. Vrøvl!
Så perfekt er mit liv ikke ..
Jeg er ikke vågnet i ro og mag siden jeg bragte børn til verden.
Jeg er mor, så jeg vågner kl. kvart i lort og drikker en desperat espresso, for at simulere menneske, når drengene straks insisterer på kiks, pølse og svingtur.
Der er fanden fisme aldrig nogen der lister og hvisker og sokkerne er ikke hjemmestrikkede.
Mandag er det nye søndag, for der har jeg tid til at være menneske .. og drikke kaffe.
Kaffe i håndlavet keramik af Camilla Deleuran.
.. og det er der også en vis poesi ved.
