Toast med jordbær og balsamico · 4
Nu hvor studietiden med kunst, kultur og kommunikationsroderi er slut, kan jeg nu nyde livet med alverdens tid, kreativitet og kærlighed og vente på, at svesken kommer til verden…

Det er dog ikke svesker, men jordbær det er tid til nu.
Karamelliserede jordbær med balsamico og frisk basilikum.
Jeg lever af det det for tiden…
Simpelthen en fornøjelse for sanserne. Det dufter og smager af lykke!

Så nu har I forhåbentlig et brød klar?
Skidt med at det er gammelt og kedeligt.
Friskt brød er en fryd, men til dette er det perfekt toasted!

Så har I et kedeligt brød, er det nu I skal toaste det til live på ny og prøve denne fryd af en smagskombination!

· INGREDIENSER: 
500 g. jordbær
50 g. rørsukker
Friskost
Frisk basilikum
Balsamico

· OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
175°C · Almindelig

· INSTRUKTIONER:
Halver jordbærrene og vend dem i rørsukker.

Placer dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i 25 minutters tid.

Toast brødet og smør det med friskost og kom jordbær på.

Pynt med frisk basilikum og et balsamicokys.

Toast med jordbær og balsamico · 7 Toast med jordbær og balsamico · 10 Toast med jordbær og balsamico · 5

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk