The Pescetarian · 1

Hvis man er til mad der går i fisk, skal man ikke på Marv & Ben.
Konceptet på det veletablerede etablissement er som navnet indikerer, kærlighed til kød.
Stedet administreres af restaurantchef hr. Burich-Holck som i starten af 2019 lancerede en ny restaurant lokaliseret på maritim vis ved Københavns havn.
Frisk havluft og liv i gaderne i sommerlumre København er starten på en aften som fisketar…
Stedet har en æstetisk simplicitet, romantiseret af friske blomster kombineret med hyggeligt lys og dekorative serveringer der inkluderer sten, fiskeben og muslingeskaller.

The Pescetarian · 6 The Pescetarian · 12 The Pescetarian · 7 The Pescetarian · 11

Lige så vel som seksuel orientering identificeres af diverse dogmatiske definitioner, så er kærlighed til mad og kulinarisk orientering en kompleks terminologi.
Hils på The Pescetarian.
Hvad for en fisk? Jeps. Som pescetar elsker man fisk.
Og tang i alle konsistenser.
Hvor er det altså hyggeligt hvordan man gør brug af banaliteter på kulinarisk kreativ vis.
Danske, naturlige ingredienser som tang.
Det der i selskab af gopler konsekvent spolerer hyggelige strandturer, knaser lige nu delikat til den bløde, nordisk funderede torsketatar. Tang.
Det er i det banale at man smager det geniale.
Skal I på strandtur, så snup lige en dusk tang med hjem til fritureboblen.

The Pescetarian · 13

Hos The Pescetarian er man glad for vin og jeg er glad for, at kameraet har autofokus når jeg ikke har…
Vin, vin, vin.
Manual kameraføring er problematisk på promiller.
Promillerne serveres som en kombination af økologiske og konventionelle vine.
Et specifikt glas serveret til sprutte, fermenteret sennep og muslingesauce, duftede af sådan et plastikdyr man plasker i pølen med på Gran Canaria.
Jeg er ikke vin ekspert, men hvis intentionen på fænomenologisk vis er at skabe associationer til hav, kan jeg konstatere, at jeg med duften og smagen af dette glas galoperede lystigt på en søhest.
Det er ikke askese der promoveres i dette etablissement. Tak for kaffe. Og vin.
Vin, vin, vin.

The Pescetarian · 3

Afslutter aftenen med østers og bobler på fjeldgedens initiativ. Han er ikke dum.
Østers til den kedelige del af traktementet. Fisk er ikke gratis, dog absolut til at finansiere.
Man kan smage en 4 retters menu til 400,- og har man appetitten med, kan man vælge en 6 retters til 600,-
Skal man have vin til, hvilket man skal, hvis man skal have en tur på søhesten, så er det 1.200,-
Blot et eksempel på, at man ikke skal være greve for at guffe gourmet.
Man kan vælge en vegetarisk menu og man kan vælge en pescetarisk.
En menu vil variere, da den baseres på frisk, sæsonbaseret naturlighed.
Og det kan smages.
Det er mad der smager af verden. Lige nu. Dansk sommer.
Hyldeblomstens duft, rabarberens friskhed. Torsk, tang og kål.
Og fordi The Pescetarian fokuserer på økologi, vil smagene også variere sæson for sæson. Økologi er et produkt der lever.
Så poetisk kan man promovere ikke at spise pesticider.

The Pescetarian · 2

Vi takker for en hyggelig aften til samtlige personaler i restauranten. Man er så social på 7 glas vin.
Vi sejler hjem. Det maritime tema eksekveres til perfektion.
Sommernat i København. Taxatur og radio.
Medina. Okay så.
Sluk for radioen.
Aftensolen i fjæset og svaner i søen.
Fuck, det var hyggeligt.
Tak for i aften.
Skal maden gå i fisk på velsmagende vis, så hils på The Pescetarian.

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk