Sundt bananbrød med honning og havre · 1
Bagning og babyroderi er livet!
Friskbagt bananbrød, sød snorken og en fis nu og da.
Idyllisk.

Til brødet der skal bages nu, er brune bananer perfekt!
Nogen har spist alle valnødderne og det er kedeligt, for bananer og valnødder er venner, men skidt nu med det.
Rosinerne er en smagssag.
Jeg elsker det, men brødet bager altså fint fri for frugt.

Brødet er bagt med en kærlig tanke til en kær veninde, som smagte det og insisterede på at det skulle blogges.

Så tak for komplimentet og velbekomme.

Husk smørret!

Sundt bananbrød med honning og havre · 5
· INGREDIENSER

Mos af 2 bananer og 1 ekstra til pynt
¾ dl. olivenolie
1 dl. honning
2 æg
½ dl. mælk
225 g. speltmel
65 g. havregryn og ekstra til pynt
2 tsk. bagepulver
1 tsk. vanilje
1 tsk. kanel
½ tsk. salt
50 g. valnødder
50 g. rosiner
50 g. chokolade

· OVN TEMPERATUR OG FUNKTION

160°C · Varmluft

· INSTRUKTIONER

Bland olivenolie, honning, æg, mælk og bananmos i en skål.

Kom nu mel, havregryn, bagepulver, vanilje, kanel og salt i skålen og bland godt.

Valnødder, rosiner og chokolade røres i dejen som hældes i en brødform med bagepapir.

Pynt brødet med ekstra havregryn og en halveret banan og bag det 1 times tid.

Sundt bananbrød med honning og havre · 7

 

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk