Sprød pandekage med bacon og honning · 5Haps.
Min perverterede kærlighed til smagen af bacon og kage er igen blevet til et appetitligt produkt der nu skal chikanere cyberspace.
Kan man kombinere kage og bacon, spørger I?
Selvfølgelig. Og hvis I ikke vil tage mit ord for det, så spørg kongen af kalorier.
Alle elsker pandekager.
Men altså, pandekagelogistik.
Den kedsommelige, metodisk monotone pandekagebagningsproces er der jo ikke nogen der har tid eller tålmodighed til.
Så, hele balladen i panden. Effektivt.

Jeg husker, at jeg på en rejse til luksus Arabien, Dubai levede af pandekager og bacon i hotellets morgenmadsbuffet.
Jeg elskede det.
Til lyden af fredagsbøn i den lokale moske, mumsede jeg pandekager med sprød gris og honning.
Sådan kan man på poetisk vis kombinere kulturer…

Nå.
Det er ikke fredag.
Det er onsdag. Og det regner.
Så det er tid til poesi. Poesi karamelliseret og sprødstegt i baconfedt. Frækt.

Perverst. Perfekt.
Er I også nogle perverse svin, så snup en gaffel og guf med.
I kan også spise den med creme og kandiseret citron.
Det er ikke dumt.
God onsdag.

Sprød pandekage med bacon og honning · 2 Sprød pandekage med bacon og honning · 6

· INGREDIENSER

150 g. bacon
250 g. ricotta/hytteost (note)
3 æggeblommer
Korn af 1 vaniljestang
30 g. smeltet smør
40 g. valgfri sukker
30 g. mandelmel
30 g. hvedemel
3 piskede æggehvider
Honning til servering

· INSTRUKTIONER

Steg bacon af i en pande.
Fedtet skal bruges…

Alle ingredienser blandes. Afslut med smør.
Vend nu hvider i dejen.

Varm så panden med baconfedt til medium varme og suppler med en klat smør.

Hæld dejen i panden og reducerer varmen. Placer et låg på panden og steg pandekagen i 10-12 minutter.

Tjek kagen. Det er okay hvis centeret af kagen stadig er dej…
Hvis skorpen ikke er sprød, bages den 2 minutter til.

Vend nu pandekagen, suppler med en klat smør i kanten og steg i 5 minutter.

Server straks med bacon og honning.
Spis et æg til. Så har I verdens vildeste morgenmad.

Note:
Nå. I al den velsmagende perversion hilser hytteosten så pludselig på.
Er der nogen der spiser det?
Nej. Ikke hjemme hos mig.
Men når den lokale Netto ikke er eksotisk nok til ricotta, så må man tage til takke.
Det fungerer. Don’t worry.

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk