Altså. Nu har man jo undskyldt tidens kedsommelighed på bloggen.
Boligbyggeri og babyballade.
Et nyt liv venter når hus snart bliver til hjem…
Men spise skal man altså også have tid til og man bliver altid glad af en kartoffelmad.
For bloggen er savnet, så nu hilser jeg lige på med en appetitlighed med rugbrødschips, nye kartofler, skimmelost og smagen af friske ærter.
Den geniale smagskombination af nye kartofler og rygeost kan jeg ikke takkes for, men hvis man vil supplere til smagen af røg, er aske ikke så dumt.
Selvom man spiser ost med en vis entusiasme, er det dog ikke det glædelige mejeriprodukt kiddet tager navn af…
Lige til orientering.
Men velsmagende er den!
ASK · Hvidskimmelost med røgsmag.
Den smager af “…umami, bacon og vilde svampe” og jeg er vild med den!
Heldige kartoffel altså.
Er man nu ikke til smagen af røg, aske og ost generelt er LOKE også en elskelig ost.
Den smager ikke grimt af ost.
Selvom jeg nu personlig er glad for grimme ost.
Lugter den grimt, smager den godt!
Godt princip til oste.
Har I haft fornøjelsen af friske figner og brombær, har I smagt LOKE og det appetitligt praktiske ved denne ost er jo netop, at den som friskost absorberer smagen af hvad end den kombineres med.
Nå.
Der er lige 117 papkasser der skal rodes i.
· INGREDIENSER
12 rugchips
6 nye kartofler
1 ARLA UNIKA · ASK
Grøn glæde eksempelvis friske ærter
Salt
· INSTRUKTIONER
Kartoflerne halveres og koges i saltet vand i 15 minutter.
Del osten i 12 stykker og fordel den på 12 rugchips.
Placer 1/2 kartoffel på hver chip, krydr med salt og dekorer med frisk grønt.
Skriv et svar