Citronkage med birkes · 4
Det sure med det søde er paradoksalt når det er citronkage.
Sur er den nu ikke, men friskt citrussmagende hvilket jeg personligt elsker.
Citrus og sødme er bare en perfekt smagskombination.
Til orientering er syltet ingefær ikke gari. Altså den asiatiske sursøde sag man spiser med wasabi til sushi.
Det er ingefær sødsyltet i sirup.
Så eksotisk er det altså.
Og det stopper ikke med ingefær.
Der skal gurkemeje til. Ikke for smagen, men for farven.
Gul kage. God kage. Simpelthen.

Var for nylig en tur i byen med balladebabyen og proviantere til et projekt.
Kagebagning var nu ikke intentionen.
Citronerne charmerede sig med hjem i plastikposen. Der var også en portion birkes som var begyndt at kede sig.
Så.
Og så har jeg jo denne skønhed af en kageform!
Snart en gammel nyhed i sortimentet.
Men den skal I da have glæde af. Ekshibitionistisk som den er. Sociale medier elsker den.
Kagen er lige så velsmagende i en kedelig kageform, don’t worry.

Baby er glad for kage.
Det glædelige ved baby er, at mor nu har nogen at spise kage med.
Han har vel mors kageører.
Søde, sure baby.
Nå. Svesken er hjemme igen!
Man var også ved at blive idiot.
Det er konsekvensen af aldrig at sove. Idioti.
Så nu hvor far er hjemme, skal mor sove.
Kage, så koma til mor og kaffe og kodimagnyl til far.
Jeg glæder mig.
Vi ses om 3 uger når jeg er blevet menneske igen.
Eller 3 år.
Who knows.

Citronkage med birkes · 1 Citronkage med birkes · 2

· INGREDIENSER

Kage til 12-14 personer.

250 g. sukker
Skal af 2 citroner
2 stk. revet, syltet ingefær
½ tsk. gurkemeje
4 æg
½ dl. citronsaft
1 tsk. vaniljeekstrakt
180 g. creme fraiche
350 g. hvedemel
2 ½ tsk. bagepulver
½ tsk. salt
25 g. birkes
1 ½ dl. smagsneutral olie

· OVN TEMPERATUR OG FUNKTION

175°C · Almindelig

· INSTRUKTIONER

Sukker piskes med citron, ingefær og gurkemeje så smag og krydderi fordeles.

Tilsæt nu æg og pisk til en cremet konsistens.

Rør så citronsaft, vaniljeekstrakt og creme fraiche i.

Mel og bagepulver sigtes direkte i. Husk salt.

Rør så birkes i og afslut med olie.

Hæld dejen i en olieret form og bag kagen i 45 minutters tid.
Hvis kagen nu bliver alt for bagt, så kom stanniol på.

Citronkage med birkes · 8 Citronkage med birkes · 6 Citronkage med birkes · 10

 

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk