Æblegrød med kanelcreme og honningkaramel · 3
For nylig cyklede far, mor og børn en tur i hippiekareten.
September vejret var på charmeoffensiv, vinden blæste og pludselig hvirvlede den smukke klare himmel med et væld af skovens blade, kysset af solens lys.
Det var smukt. Perfekt.
Hverdagspoesi.
På vej hjem plukkede vi æbler hos naboen.
Autonome tendenser skal vel til når naboen ikke frivilligt kommer med frugt, nu hvor jeg er så hyggelig og social…
Frugten blev brugt til en opgave…
Man skulle nok kvittere med et magasin for at demonstrere frugtens prominente plads som appetitligt og perfekt placeret komponent i en styling- og fotoopgave for SPIS BEDRE.
Et magasin og en portion æblegrød…

Æblegrød med kanelcreme og honningkaramel · 7

Æblegrød med kanelcreme og honningkaramel.
Hvis efterår smager af noget så er det æbler, kanel og karamel.
Og græsk yoghurt er kærester med honning, sådan er det altså…
Guf en portion grød til efterårshyggen eller – hvis du er blot en portion pissesur skýr fra at blive suicidal – så til morgenmad med müsli til.
Har jeg lige reddet dit liv?
Jamen, velbekomme så…

Æblegrød med kanelcreme og honningkaramel · 6

ÆBLEGRØD · INGREDIENSER

PORTION: 4 personer

5 æbler
150 g. sukker
½ vaniljestang
Saft af ½ citron
1 dl. vand

KANELCREME · INGREDIENSER

200 g. græsk yoghurt
25 g. honning
1 tsk. kanel

HONNINGKARAMEL · INGREDIENSER

175 g. almindeligt sukker
75 g. honning
½ tsk. æbleeddike
¼ dl. vand
1 tsk. natron

ÆBLEGRØD · INSTRUKTIONER

Skræl æblerne og skær så frugten i stykker.

Kom æblerne i en gryde med sukker, vanilje, citron og vand.

Kom så låg på gryden og kog frugten så den netop bobler i 30 minutters tid.

Det er en smagssag om man vil spise grøden som den er, men jeg er personlig glad for at blende ½ portion af grøden.
Så har frugten en vis konsistens at komplimentere cremen med.
Hvis ikke man er til det, så dropper man blenderen.
Man kan også glemme gebisset og blende hele portionen…
Kaos og anarki. Simpelthen.

KANELCREME · INSTRUKTIONER

Den græske yoghurt røres cremet med honning og kanel.

HONNINGKARAMEL · INSTRUKTIONER

Sukker, honning, eddike og vand koges i en gryde til det har en temperatur på ca. 148°C.

Når karamellen har den korrekte temperatur tager man det af varmen og blander natron i.

Røre, røre, røre og så i en form med bagepapir.
Snart vil det være knasende karamel sødt smagende af honning.

Æblegrød med kanelcreme og honningkaramel · 9

Pin It on Pinterest

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk