BALSAMICO BROWNIE MED VANILJE OG FIGNER:

26. september 2018

Balsamico brownie med vanilje og figner · 3 Balsamico brownie med vanilje og figner · 7 Balsamico brownie med vanilje og figner · 5I husker nok den kulinariske katastrofe.
Smagen af kedsommelighed. Fuck kage.
Men det skulle ikke slutte sådan.
Brownie og bæmund.
Nej.

Så man prøver igen. Igen og igen.
Kage for kage. Kedsommelighed for kedsommelighed.
Man prøver igen. For kærligheden til kage.
Og nu har jeg smagt og bagt mig til den perfekte brownie.
Kage for kage. Bæmund for bæmund.

Nu er den perfekt.
Perfekt.
Konfektkonsistens takket være tålmod og tid.
Smagen af chokolade, vanilje og balsamico.
Og fignernes sukkersøde saft karamelliseret ved bagningen.
Nu kan kærligheden smages.

I en butik i København kan man købe dråber.
Dråber smagende af frugt, bær, urter og krydderier.
Olier, eddiker, condimenter.
Eksempelvis balsamisk vanilje condiment.
Vanilje og balsamico.
Hvem har et sugerør?
Jeg tilsmager alt med det skidt. Sødt, salt. Alt.
Dyre dråber. Invester i det. I bliver glade.
Så. Det er nok gratis reklame. Hils fra mig.

Balsamico brownie med vanilje og figner · 4· INGREDIENSER:
100 g. smør
100 g. mørk kvalitetschokolade
1 spsk. vaniljebalsamico evt. balsamico og 1 ekstra tsk. vanilje
60 g. hvedemel
1 æg
130 g. sukker
½ tsk. salt

· PORTION:
8 personer.

· OVN TEMPERATUR OG FUNKTION:
180°C · Varmluft

· INSTRUKTIONER:
Smørret smeltes og blandes med chokolade som nu også smelter.

Pisk æg og sukker og pisk så smørblandingen i.

Mel sigtes nu direkte i. Husk salt.

Hæld browniedejen i en kageform med bagepapir.

Placer halverede figner i dejen og bag kagen i ca. 30 minutter.

Tålmod og tid er en vigtig ingrediens.
Vigtig!
Kagens konsistens er resultatet af en nats tid på køl.
Nu er det tid til tålmodighed.
Den skal lige rumtemperereres. Smag på kaffen…
Så er kagen klar!

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar