AGURKER, SYLT OG SALAT:

11. september 2018

Agurkesalat · 4 Agurkesalat · 2
Undskyld, at man ikke er så social for tiden.
Som kulinarisk kompensation for kedsommeligheden på bloggen er det nu agurketid.
Nemlig.
Syltede agurker. Og selvironi.
Jamen, selv tak da.

Den appetitlige dokumentation af sylt og salat er fra dagen før Ari kom til verden.
En tid dedikeret til dovenskab og forventningens glæde.
Men livet er nu som syltede agurker, sursødt. Og dovenskab er der ikke tid til.
Sådan er det. Livet.
Nu er det altså ikke sådan, at jeg skal have lykke på recept.
Lige nu defineres den banale lykke bare af tiden til endelig at drikke den kaffe der har kedet sig siden kl. kvart i kvalme.
Og en pause for Gurli Gris. Dumme so.
Realiteten er, at der er deprimerende perioder med lortelogistik, natlige roderier og daglige reprimander af sure babyer.
Elskelige Ask & Ari.
Tak for kaffe. Og skideballe.
At have børn er ikke for børn…
Men når det så fungerer, som lige nu, hvor jeg dovent drikker kaffe og babyerne sover, så er livet okay. Jeg er okay.
Så.

Agurkesalat · 5 Agurkesalat · 1Syltede agurker.
Syltede agurker fungerer til alt fra moderne, nordisk gastronomi til en kulinarisk kedsommelighed som leverbørgen. Børge er børn glade for.

Og appetitlig agurkesalat.
Skidt med den fabriksfabrikerede.
Gå agurk i den hjemmelavede.

· INGREDIENSER:
2 agurker
2 ½ dl. vand
2 ½ dl. eddike
100 g. sukker
1 tsk. pebermix
1 tsk. fennikelfrø evt. friske fennikelblomster

· INSTRUKTIONER:
Agurker soigneres og snittes, as you please.
Jeg er glad for at variere snittene, men til agurkesalaten er det typisk tern.

Kog nu en blanding af vand, eddike, sukker, peber og fennikel og hæld over agurkerne.
Husk at sterilisere emballagen.

Lovely, så er du klar til agurkesalat!

I salaten er den sursøde smag af sylt kombineret med friske agurker og urter som eksempelvis dild simpelthen perfekt.
Og da syltede agurker har en vis slatten charme er sprødheden ved friske altså ikke dum.
Salaten er et velsmagende supplement til eksempelvis en glad, krydret kylling med sprødt skind, spist med fingrene. Husk brødet der skal absorbere saften. Det er brødets privilegium, fuck servietterne.
Husk også kyllingens østers.
Har I aldrig smagt dem, har I aldrig smagt kylling.
Velbekomme.

Agurkesalat · 3 Agurkesalat · 8

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar